Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Nedenstående regler er beregnet på mønstrings konkurrencerne, men det er også en god ide at efterleve dem ved fremvisningen af dine dyr i ringen.

Dommeren bedømmer hele fremtoningen på dagen, så alle “kneb” gælder.

Dansk Kødkvægs regler:

Retningslinjer for mønstring af kædkvæg.

Udstillings dyret:

  • Vaskes, vær især opmærksom på ører, øremærker, under halen, klove og under maven på dyret
  • Er der sår eller skrammer på benene, bør de til dækkes
  • Bær en ren og pæn grime, hvor rebet er i passende længde

Trækkeren/mønstreren:

  • Trækkeren skal fremstå ren og i racens farver
  • Katalognummeret medbringes i konkurrencen, så det er tydeligt at se for dommeren
  • Gå på venstre side af dyret
  • Trækker ”med urets retning” rundt i ringen
  • Kende dyrets alder (junior/senior)
  • Specielt for mønstring af ko med kalv:
    I miniput/junior konkurrencen: 2 trækkere tilladt (deltager som én enhed)
    I senior konkurrencen: 1 trækker tilladt

Samarbejde mellem trækker og dyr

  • Opmærksom på dommer også når dommeren bevæger sig foran dyret. Vigtigt at være opmærksom på, at dommeren kan se dyret hele tiden.
  • Opmærksomhed til andre trækkere. Det er positivt at hjælpe – hav øjenkontakt til trækkeren foran, før du hjælper
  • Ingen snak med publikum eller andre deltagere. Ingen brug af mobiltelefon
  • Ved bevægelse i ringen: Hold afstand til dyret foran (ca. 1,5 m – 2 m, hvis forholdene tillader det)
  • Ved opstilling på række: Hold afstand til dyrene ved siden af (ca. 0,5 m). Evt. større afstand ved dyr med lange horn eller tyre
  • Man skal være i stand til, at få dyret til at gå fremad, såvel som man skal være i stand til at bakke med dyret (dette gælder dog ikke miniput) på kommando
  • Overhaling af dyret foran må kun ske med tilladelse fra dommeren
  • Dyret opstilles med parallel ben stilling, passende til dyrets brede
  • Dyrene skal kunne stå stille på en lige række, når dommeren beder om dette. Der rettes ind efter den, som går stiller sig op først.
  • Husk aldrig at slå eller sparke dyret. ”Trækæp” er ikke tilladt til mønstring.
  • Showstick er tilladt (ved skift med dyr, bør der gøres opmærksom på, om dyret er vant til showstick eller ej)
  • Specielt for senior konkurrencen: Dommeren kan forlange, at der byttes dyr i ringen. Ved opdeling, hvor der er miniput, junior og senior, kan dommeren bede juniormønstrene om at bytte dyr

Under hele konkurrencen er det vigtigt, at du som trækker slapper af/nyder det, og ser ud som om, du har gjort det mange gange før. Vær smilende og oplagt. Prøv evt. at snakke stille med dyret (få dets ører frem) så dyret også ser ud til at være opmærksom på, hvad der ske​.

Vi er en forening, der værner om avl af danske Dexter kvæg.

Kontaktoplysninger

Dansk Dexter Forening

Holmegårdsvej 6, Årup, Snedsted

Telefon: 42 30 85 90

E-mail: ​info@danskdexter.dk